En ny evaluering (eksamination) af Danidas oplysningsvirksomhed om u-landene 2006-07 fælder en knusende dom over udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) særegne oplysningsprojekt, Dilemma.dk.
Det gik ud på at sende danskere til Afrika på statens regning for at vælge en stribe u-landsprojekter ud – uden andre forudsætninger end, at de var kendte.
Efter en del pæne bemærkninger om Dilemma-projektets gode intentioner, som alene kostede omkring 6 mio. kr. til rådgiverfirmaet, der tog hånd om øvelsen, taler evalueringen om “tvivlsom spredningseffekt” og anfører konkluderende om resultaterne, at de var “ikke imponerende” og “direkte skuffende”.
Ulla Tørnæs har – ene af alle – fastholdt, at Dilemma var en succes. Men det mener eksaminanterne fra Cowi og Danicom ikke ligefrem og lægger sig dermed på linje med de mange kritikere i offentligheden af oplysningsprojektet, hvis egentlige ophavsmand/kvinde endnu aldrig er afsløret.
Kilder i Danida har nævnt ministerens kvindelige spindoktor, som hun tog med sig fra undervisnings-ministeriet, som en nærliggende mulighed. Andre har peget på, at ideen under alle omstændigheder undergik en intern evalueringsproces i Danida, før den havnede med indstilling på ministerens bord.
Vi bringer her afsnittet om Dilemma som DOKUMENT:
For dilemma.dk kan det som udgangspunkt konstateres, at det er effektivt at lade hele aktiviteten bære navnet på hjemmesiden. Selv om den store presseomtale overvejende var negativ, så var den også debatskabende og medvirkende til at udbrede kendskabet til hjemmesiden.
Tilgængeligheden er stor, og dilemma.dk var godt markedsført (hvilket er afgørende for hjemmesider) – man finder dilemma.dk som første link i Google, hvis man søger på “dilemma”.
På trods af den kraftige markedsføring har besøgstallene på siden dilemma.dk været beskedne. Den tilgængelige web-statistik omfatter bl.a. antallet af unikke brugere på hjemmesiden og antallet af brugere, som har svaret på mellem 4 og 20 spørgsmål i dilemmaspillet for perioden dec. 2006-sep. 08.
Statistikken viser, at der i perioden umiddelbart efter lanceringen, dvs. fra dec. 06-apr. 07 (5 måneder), var 16.000 unikke brugere, dvs. i gennemsnit 3.200/måned, hvorimod antallet fra maj 07-sep. 08 (17 måneder) ligger langt lavere med et gennemsnit pr. måned på 490.
Det samme mønster gør sig gældende for brugere af dilemmaspillet, hvor 5.286 besvarede mellem 4 og 20 spørgsmål i den første periode, og i de følgende 17 måneder har i alt 568 forsøgt dilemmaspillet.
Set i lyset af den store presseomtale (45 artikler i den skrevne presse16 og adskillige indslag i Radio/TV nyhedsdækninger og magasinprogrammer) og kendskabsgraden til dilemma.dk, er tallene i forbindelse med lanceringen ikke imponerende og over tid direkte skuffende.
Hvis man tager brugen af hjemmesiden og dilemmaspillet som indikator for danskernes involvering i udviklingens dilemmaer, må man konkludere, at dilemma.dk ikke levede op til ambitionerne om at nå bredere ud end mange andre af de af Udenrigsministeriet finansierede oplysningsaktiviteter, og effekten har været kortvarig.
(Tilføjelse u-landsnyt.dk: En hurtig søgning på dilemma.dk mandag (08.12.08) viser, at der ikke er lagt nyt stof ind på sitets forside siden den 27. september 2007, altså i samfulde 14 måneder).
Hjemmesidens egnethed som undervisningsmateriale er blevet vurderet af undervisningspanelet for denne evaluering.
I den kvalitative vurdering af hjemmesiden og spillet fremhæves, at baggrundsartiklerne er gode og anvendelige, bl.a. til undervisning af gymnasieelever, og at spillet indeholder nogle interessante dilemmaer, men at det er teksttungt og mangler det, eksperterne kalder “Gameplay”, (det vil sige, at man får en “belønning” – og at man får den hurtigt).
Hertil kommer, at spillerne har vanskeligt ved at forholde sig til resultatet. Hjemmesiden er meget faktapræget med få oplevelser. Samlet vurderes aktiviteten ikke at være velegnet til undervisningsbrug i folkeskolen.
De kendte (personer, red.) eksisterer meget diskret på hjemmesiden i dens nuværende form og slet ikke i dilemmaspillet, hvilket ellers er det, der appellerer til personer uden for gruppen af særligt interesserede. Det virker, som om man ikke har været tro mod konceptet om at bruge kendte personer.
Det er evalueringens vurdering, at der for så vidt ikke er noget galt i at bruge kendte personer til at formidle et relativt komplekst emne. Det er med succes brugt i andre af de analyserede produkter i denne evaluering (f.eks. Kvinder i Afrika og Martin i Ghana).
Problemet i forhold til denne aktivitet er, at man har ladet de kendte personer
uden professionelle forudsætninger prioritere og indstille til Udenrigsministeriet blandt tre projekter, som indbyrdes var i konkurrence.
Havde de i stedet blot skulle formidle dilemmaerne på en overskuelig måde til danskerne havde projektet, og hermed også oplysningskomponenten, måske været mere effektivt.
Projektdesignet kunne ikke undgå at smitte af på den måde, kommunikationen om projektet blev opfattet på.
De mest effektive resultater af dilemma.dk er eksponeringen i massemedierne og mødearrangementerne, som har været debatskabende, ikke alene om udviklingsbistand og dens præmisser, men også om oplysning om udviklingslande.
Denne debat har hovedsageligt fundet sted blandt u-landsinteresserede aktører, men det lykkedes ikke i væsentlig grad at opfylde målsætningen om at engagere et bredt udsnit af den danske befolkning i udviklingens dilemmaer.
Det skyldes ikke alene den tvivlsomme spredningseffekt i forhold til hjemmesiden og dilemmaspillet, men også at aktiviteten fremstår som et enkeltstående, korterevarende initiativ, der ikke blev fulgt op eller videreudviklet som en integreret del af et længerevarende oplysningsforløb.
(slut)
Se også telegrammet http://u-landsnyt.dk/indhold.asp?ID=16931&mode=Nyhed
